1 -golden budda

| Thailand

Thailand når det er bedst


Vi ankom til Bangkok tirsdag morgen kl. 7.15 lokal tid..,der var kl. 01.15 hjemme i DK.. Flyveturen gik rigtig godt, vi blev opvartet hele tiden med mad og film osv., så de 11 timer gik faktisk ret hurtigt! Vi var dog alle blevet spredt over hele flyet så nogle sad alene, det var ikke så smart, men vi fik rykket rundt på folk så vi sad lidt tættere og kunne snakke sammen..

I løbet af de 11 timer fik jeg ikke sovet meget, så da stewardesserne kl. 01.15 i mit hoved sagde “good morning” og tændte alt lyset og derefter serverede brunch, så var jeg lidt forvirret..!! Trætte blev vi så mødt af en bagende mur af Bangkoks varme.., det var noget af et chok og en rimelig stor kontrast til kulden i dk!! 30 grader tidligt morgen, hmm.. Skal ikke klage;) Vi ankom til vores udmærkede hotel noget tid efter, oprindeligt skulle bus turen vist kun have taget 15 min, men eftersom trafikken var meget, meget tæt og alting bare går lidt langsommere her, så tog de 45 min! For at undgå jetlag blev vi opfordret til at holde os vågne hele dagen og nej hvor var det en lang dag! Men dagen gik med at se en masse turist ting som var arrangerede for os, vi skulle bla. andet se Jim Thompsons Old Teak House, en amerikaner som havde med thai silke at gøre og som bøde i et meget specielt træ hus, hvor alle dørtrin var 15 cm høje.., ja jeg forstår ikke helt hvorfor..! Her viste en lille og meget ydmyg thai kvinde os rundt, som lød som en båndoptager når hun fortalte.. Nå.. Men om aftenen efter at vi havde hvilet os lidt, snuppet en lille power nap på 15-20 min, skulle vi ud og spise på et sted som hed kål og kondomer..!! Ja, hvorfor ikke.. Der var kondomer over det hele, og i stedet for at få en lille mint pastil eller noget når man gik, så fik man et kondom! Det var noget med at de støttede en aidsfond. Efter at have været vågne nu i temmelig lang tid og have mistet al fornemmelsen for tid og sted, så blev det endelig tid til at sove, og vi sov godt!1 -golden budda

Dagen efter skulle vi tidligt op og ud og besøge Wat Trimit for og se en Buddha, en guld Buddha, som befandt sig på et guld kongepalads (alt er bare i guld, da guld er lige med prestige) Det var en meget meget varm oplevelse igen, og egentlig var vi ikke så opsatte på at skulle se en masse turist ting da vi var så trætte, og det faktisk godt kan gå hen og blive lidt kedeligt i længden, men det var fint nok for nu er vi godt mættede af den slags, og selvfølgelig skal man da se sådanne ting.. Efter dette skulle vi med en flodbåd som sejlede os en dejlig lang og luftig tur ned gennem Thonburi klongs (kanaler), lige hvad vi havde brug for. Her skulle vi så fodre fisk(!) .. Vi fik hver en go luns brød som vil skulle smide ud i havet, herefter dukkede der en masse catfish op,-det var en ret sjov oplevelse! Efter sejl turen fik vi go mad på en båd restaurant, en buffet hvor der var alt muligt godt bla. sushi.. Her er faktisk rigtig god mad det hele er så lækkert og varieret, men til tider meget stærkt, men det er en tilvænningssag, så jeg skal nok blive skarp til det til sidst:)

Efter endnu en dag med en masse oplevelser var vi igen meget trætte, men da vi havde aftenen på egen hånd ville vi da lige se lidt af Bangkok.. Jeg ville have låst min tlf. op så jeg kunne benytte et sim kort herfra og skrive billigere, men efter mislykkedes forsøg i nærområdet og efter lokal hjælp fra en meget sød thai dame, så var vi nogle stykker som tog til Kaosan road, som vi jo har hørt skulle være en fed gade, og det var det skam også! Indtil videre var mit indtryk af Bangkok lidt tamt.. Mine forventninger til denne storby havde været lidt anderledes end det som vi blev mødt med sådan rent udseendemæssigt.. Troede et eller andet sted at byen ville være en mere moderne by at se på, men det hele var ‘bare’ en masse hvide bygninger, eller hvide og hvide, der er ret snavset pga. den megen trafik der er.. Det var ikke så meget ‘gang i den’! Det eneste storby agtigt der var, var alle de bill boards (eller hvad det nu hedder og staves), men reklame skilte som jo var overdreven store.. Og jo så må jeg sige at de har godt nok mange fede og store biler, og det mest utrolig er at de alle skinner helt vildt, trods alt den sod der er i luften, eller også køber de ofte nye fordi de er så billige?!

Nå men da vi ankom til kaosan road, efter at have kørt i taxa med en meget snakkesagelig mand og som et eller andet sted nok forstod at snyde os en lille smugle mht. til prisen, da vi var tre forskellige hold og som alle betalte vidt forskellige priser for turen, blev vi mødt af en gade med gang i:) Der er mange Backpackers, som holder til her, så der var liv og glade dage:) Vi slentrede lidt op og ned af gaden og vi (tøser ikke drengene) blev flere gange spurgt om vi ville se et ping pong show..-dvs. piger som kan lave alle mulige ting med deres underliv fx ryge eller kaste med knive.., ja man forstår det ikke helt, men vi blev da enige om, at det må vi hellere se på et tidspunkt, for det lyder lidt for utroligt til at være sandt!! Drengene valgt at ignorere det.., det ødelagde ligesom et billede i deres hoved!!

 


   

Skriv en kommentar