coco Guanacaste

| Costa Rica

Pura Vida – Slap af og nyd livet…


Man falder overraskende hurtigt ind i Pura Vida livet. Ting tager tid i Costa Rica – det man ikke når i dag, når man i morgen…eller i overmorgen. Det er et afslappet liv og det er yderst svært at få stress.

Når man er godt inde i Pura Vida livsstilen, kan selv de mindste ting dog forekomme uoverskuelige. Skal man f.eks. købe ind, tjekke mails og aflevere tøj hos vaskekonen på samme dag, har man rigtigt meget travlt!!

Man har masser af fritid her i Coco. Undervisningen er hurtigt overstået og hele eftermiddagen er fri. I starten har man masser at se til, men efter en måneds tid er brøleaber, mangotræer, høj sol fra en skyfri himmel og 37 graders varme gået hen og blevet hverdag.

Det kan stærkt anbefales, at sætte gang i nogle udvalg: festudvalg, sportsudvalg og ikke mindst Pura Vida udvalget er ikke til at komme udenom. Vi har haft gang i aktiviteter som massage, morgen yoga, rundbold, dykning, fodbold mod de lokale og fælles spisning.

Weekenderne er oplagte til at rejse rundt og opleve landet i, hvad enten man er til surfing, camping i nationalparkerne, afslapning eller party, er det muligt at nå, og på en forlænget weekend kan man nå et smut til Nicaragua. Der er mange muligheder for at få tiden til at gå- det er kun jeres egen fantasi, der sætter grænserne!

coco Guanacaste


Skriv en kommentar