spaophold

| Germany

Spaophold som alternativ til at rejse


I dag valfarter rigtig mange unge ud på nøje planlagte og lange backpackerture. Jo længere væk, desto bedre virker det nærmest som om. Som nyklækket student, så var dette dog ikke noget for mig. Jeg føler på en måde, at alle der tager på disse såkaldte dannelsesrejser, hvor de vil opleve noget unikt, alle kommer hjem igen og har oplevet det samme.

Derfor forsøger jeg også at fylde mit sabbatår ud med ting som nok de færreste studenter gør. Eksempelvis har jeg indtil videre haft megen fornøjelse af at tage på spaophold i Danmark og Nordtyskland. Derudover har jeg også forsøgt mig med ting som meditation og yoga. Jeg anser nemlig det at lære mere om sig selv indefra som værende mere givende og dannende, end blot at tage tage ud og få en masse eksterne sanseindtryk.

At dyrke spa og wellness i stedet for at rejse virker for mange måske lidt sært, men jeg tror faktisk at flere og flere vil begynde at vælge spaopholdet i stedet for rejsen. Det skyldes til dels det store fokus der er på klima, og at det at rejse ud rent faktisk forurener ganske meget. Samtidig findes der faktisk også rigtig gode muligheder for at komme på lækre spaophold, hvor man kan koble fuldstændigt af i en travl hverdag fyldt med arbejde og utallige indtryk fra diverse digitale medier. På samme tid tager et weekendophold med spa ikke så lang tid ud af kalenderen som alle mulige andre rejseformer.


Skriv en kommentar