rambla barcelona

| Spain

Min casino weekend i Barcelona


Min mand og jeg er lige vendt hjem fra en fantastisk weekend i Barcelona. Vi landede om torsdagen med Norwegian, efter en fin tur på lidt under tre timer.

Vi fandt vores hotel, der lå nær ved ramblaen, og brugte denne første aften på at slappe af, og gå formålsløst op og ned af de hyggelige gader. Senere gik vi ud og spiste tapas, som det jo er et must når man opholder sig i det spanske. Vi fik selvfølgelig også et glas sangria, for at runde det hele af med manér.

rambla barcelona

Om lørdagen stod vi meget tidligt op. Jeg har arbejdet med rengøring i 40 år, så mit indre ur er sat tidligt. Samtidig begynder livet tidligt i denne storby, og larmen fra den åbne altandør var uimodståelig.

Vi havde bestemt os for, at vi ville se det Berømte Dali museum, der ligger et stykke udenfor byen, og efter en længere bustur i den lyse morgen, lykkedes det os at komme derud. Det første vi blev mødt af, var en mur med påklisterede brød.

Dali var vidst en skør type, og han havde et eller andet med brød. Vi fandt ind, og blev vist rundt af en guide, der desværre talte engelsk med meget svær accent. Det var lidt svært at følge med i. Billederne var der dog intet i vejen med. Sikke man kunne male, den mand.

Vi tilbragte i alt omkring 2 timer på museet, og spiste frokost på en nærliggende beværtning. Bagefter tog vi tilbage til byen, og fik set nogle af Gaudís mesterlige huse. Vi var trætte efter alt kulturen, og gik tidligt i seng.

Søndag tog vi finalen med et besøg til den smukke Sagrada Família. Det var meget rørende at stå i den smukke bygning, og jeg tror aldrig jeg glemmer det. Vi nåede dog aldrig til tops i tårnene; trapperne var for meget for både jeg og Benny.

Vi nåede endda forbi Casino Barcelona inden vi tog i lufthavnen, og kom hjem uden forsinkelser eller mistet bagage. Bedre bliver det ikke.

God dag til alle.


   

Skriv en kommentar